Hvorfor coaching? Coaching kan være et godt redskab til at opnå afklaring og handlekraft i forhold til dit arbejdsliv. Ved at reflektere og blive både anerkendt og konstruktivt udfordret af en neutral samtalepartner, bliver du mere klar på, hvad der er vigtigt for dig for at trives på jobbet og for at være tydelig i din rolle.

Et coachingforløb kan sammensættes på mange måder – fx som tilbud til medarbejderne i forbindelse med en konkret forandringsproces, som en fast tilbagevendende vitatminindsprøjtning for dig som leder eller som et halvårligt, fælles refleksionsrum for jeres ledelsesteam. Mit mål som coach er først og fremmest, at samtalerne skal have effekt for dem, der vælger at tale med mig. Derfor bruger vi tid på at opstille mål og afprøve nye perspektiver og konkrete ideer undervejs i forløbet.

Coaching er efterhånden et temmelig slidt begreb. Hvis du er usikker på, hvad det egentlig dækker over eller om coaching er svaret for dig, kan jeg anbefale Arbejdsmiljøsekretariatets hæfte om temaet. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål.

Jeg tilbyder individuel ledercoaching samt coaching af teams