I mange år har vi lært vores ledere at være (over)reflekterede omkring deres rolle og fremtoning i virksomhederne. Fordi medarbejdere i dag ikke finder sig i diktatorer i chefstolen. Fordi konsulenter har overbevist lederne om, at motivation og effektivitet kræver at medarbejderne føler sig involverede. Fordi lederne selv har læst og studeret sig til at være coaches og strategisk kommunikerende. Og sådan kunne man blive ved.

Det kan der være kommet rigtig mange gode resultater ud af – men tendensen rummer samtidig potentialet til et stort problem. Og filmen ovenfor illustrerer dette på glimrende vis. Hunde evner simpelthen ikke at lyve på en overbevisende måde, og det gør vi mennesker heller ikke. Når vi forsøger at manipulere, snyde, tale forbi eller måske endda lyve, afsløres det prompte i vores kropssprog. Pupillerne udvides, vi sveder lidt, øjnene flakker, vi griner måske lidt akavet, vi rødmer,…

Jeg har gennem mit arbejde somme tider oplevet, hvordan ledere har fravalgt ærligheden. Ikke af ond mening, men fordi de har været uddannet og trænet til at tænke, at medarbejderne skal ‘involveres frem til det rigtige svar’ for at de kan føle ejerskab omkring en beslutning. Lederen ‘coacher’ måske den enkelte medarbejder eller også iscenesætter han/hun (i ledtog med konsulenter som mig) større ‘involverende’ processer omkring mål som allerede er besluttet af ledelsen men ikke kommunikeret til medarbejderne. Den type pseudoinvolvering er udbredt, og jeg mener, det er stærkt hæmmende og skadeligt både for virksomheden, for medarbejderne og for lederne selv.

Involvering er godt – hvis præmisserne er klare. Det er vigtigt at være lyttende som leder – hvis man samtidig også tør gå forrest og melde ærligt ud om sine beslutninger. Også de svære. Og også dem, der måske viser sig at være forkerte. Hvad har du selv sværest ved at tilgive – uærlighed eller fejl? Det føles for de fleste mennesker ekstremt ydmygende og disrespektfuldt, når man opdager, at nogen har forsøgt at manipulere med os eller lyve. Det rammer os på tilliden og det stresser os følelsesmæssigt. Derimod er det menneskeligt at fejle. Det sker for os alle.

Samtidig er det forventeligt for langt de fleste medarbejdere, at en leder træffer svære beslutninger og sætter rammer. Det er jo det, han får sin løn for.

Så kære leder. Du kan lige så godt være ærlig. Om din rolle, om dine mål, om dine værdier, om dine forventninger og om dine beslutninger. Der er ikke noget reelt alternativ – ethvert forsøg på at luske noget igennem bliver afsløret uanset hvad.