Ja ja, den giver vist sig selv…

Kropssproget er afgørende og afslørende i mange sammenhænge. Også når vi ellers tænker, vi er professionelle og rationelle. Ofte er vi ikke særligt bevidste om de nonverbale signaler, vi sender, men det burde vi måske være. Ikke mindst i sammenhænge som i forvejen er stærkt iscenesatte, som fx jobsamtalen. En jobsamtale er oftest et lidt underligt konstrueret spil, hvor det godt kan betale sig at overveje, hvilken rolle man selv vil spille. I mine blogindlæg skriver jeg meget ofte om autenticitet, om at være sig selv. Men somme tider er det ikke helt dumt at forholde sig strategisk til den situation, man står overfor. Fx når man skal til jobsamtale til drømmejobbet.

Du har sikkert hørt, at førstehåndsindtrykket er afgørende. Men vidste du, at op mod 90 % af andres mening om dig dannes inden for de første 4 minutters møde? Og vidste du, at 60-80% af den virkning, du har på andre, er nonverbal? Det er konklusionen på en række studier i kropssprog, som Barbara og Allan Pease formidler i bogen “Kropssprog – hvad vi fortæller uden ord”. Selvfølgelig kræver det et godt CV at komme til jobsamtale, men de faktuelle kompetencer og informationer kommer ofte i anden række, når valget af den bedste kandidat skal træffes. Her handler det mere om, om der er blevet skabt en god kontakt, og det foregår ofte på et mere ubevidst plan. Det er det, vi ofte kalder ‘god kemi’.

Når man søger lidt på nettet, finder man bunkevis af gode råd om, hvordan man før jobsamtalen skal sætte sig grundigt ind i virksomhedens værdier og forretning, så man kan stille kvalificerede spørgsmål, og man skal tænke over succeshistorier man selv kan fortælle, ovs. Men hvad kan man gøre for at hjælpe den mere ukonkrete “gode kemi” på vej? Umiddelbart tænker vi måske, at det bare er noget, som enten er eller ikke er til stede, men ifølge Barbara og Allan Pease er det faktisk ikke helt sådan. Ved at være opmærksom på, hvilke signaler vi sender gennem vores kropssprog, så kan vi give ”den gode kemi” bedre betingelser under samtalen.

Jamen, er det ikke snyd? Manipulation? Tjoh, men vi kommer måske længere med at erkende, at jobsamtalen ER en iscenesættelse. Det er ikke nødvendigvis her, vi ser hverken virksomhedens eller vores eget sande, pure selv. Så vi kan groft sagt lige så godt give den hele armen – og så lytte til mavefornemmelsen, når vi kommer hjem fra samtalen, inden vi evt. skal takke ja eller nej til jobbet. Selvfølgelig er der grænser for, hvor tykt vi kan smøre på på ift. både cv og kropssprog, hvis vi skal bevare troværdigheden. Løgn afsløres også gennem kroppens signaler – fx som svedige håndflader, pludselige øjenbevægelser, ticks og næsten umærkelige trækninger, og de lagres ofte hos vores samtalepartner som en dårlig fornemmelse. Undersøgelser viser, at folk (især kvinder) stoler mere på de nonverbale signaler og ser bort fra det verbale indhold, når de to er i uoverenstemmelse.

Otte gyldne nøgler til godt førstehåndsindtryk

Barbara og Allan Pease har udformet en lille tjekliste til jobsamtalen med tips og tricks til, hvordan kropssproget kan hjælpe samtalen godt på vej. Listen er målrettet jobsamtalen, men dele af den kan også inspirere i andre sammenhænge fx før en eksamen, MUS eller en lønforhandling.  Den kommer her i let redigeret form:

  1. I receptionen: Tag overtøjet af og hæng det i garderoben. Undgå at træde ind i mødelokalet med favnen fuld at ting, der kan få dig til at fumle rundt og virke klodset. Stå op mens du venter – gerne med håndryg i håndflade på ryggen (selvsikkerhed) og vip langsomt frem og tilbage på fodballerne (kontrol, selvtillid).
  2. Entreen: Din entré fortæller andre, hvordan du forventer at blive behandlet. Når du har fået grønt lys, går du ind uden tøven. Lad være med at stå i døren som en uartig skoledreng på rektors kontor. Hold et ensartet tempo, når du går ind. Folk som mangler selvtillid skifter ofte gear og tager et par urolige ekstraskridt, før de går ind.
  3. Turen over gulvet og ned i stolen: Gå sikkert og direkte ind i én flydende bevægelse. Læg hvad du evt måtte have i hænderne, giv hånd og sæt dig straks ned. Lad din samtalepartner se, at du er vant til at gå sikkert ind på andres kontorer. Indflydelsesrige mennesker går energisk i mellemtempo med middellange skridt.
  4. Håndtrykket: Hold hånden lodret og gengæld det pres, du modtager. Lad den anden part bestemme, hvornår håndtrykket skal slutte. Nævn den pågældendes navn to gange inden for de første 15 sekunder og tal aldrig længere end 30 sekunder ad gangen.
  5. Stolens orientering: Forsøg at vende stolen (eller kroppen) 45 grader væk fra din samtalepartner. Denne vinkel hjælper til en afslappet og uformel atmosfære. Hvis man sidder for direkte mod hinanden, får samtalen let et præg af “reprimande” eller forhør.
  6. Dine gestus: Folk som er rolige, fattede og har styr på deres følelser, benytter sig af klare, enkle bevidste bevægelser. Det er et gammelt forhandlingstrick – magtfulde mennesker har ikke brug for at bevæge sig så meget. Det er ekstremt vigtigt at spejle samtalepartnerens gestus og udtryk (det kaldes også at opbygge rapport) – men ikke så det virker påfaldende. Rapport hjælper til at skabe en tillidsfuld atmosfære og vise, at man er ‘på samme hold’. Læn dig fremad, når du lytter og hav en ret kropsholdning, når du taler.
  7. Afstand: Vi har alle et ‘personligt rum’ – en grænse for, hvor tæt vi ønsker, at andre mennesker skal være på os. Størrelsen af dette fysiske rum afhænger bl.a. af, hvor godt vi kender hinanden og af den konkrete kontekst. Respektér samtalepartnerens personlige rum, som oftest er størst i de indledende minutter. Hvis du kommer for tæt på vil du se, at den pågældende trækker sig væk, læner sig tilbage eller benytter ‘repetitionsgestus’ som fx at tromme med fingrene.
  8. Afskeden: Pak dine ting roligt, giv hånd, vend dig om og gå ud af lokalet. Hvis døren var lukket, da du kom, skal du lukke den efter dig, når du går. Vend dig gerne om og smil, før du går, så dit smilende ansigt er det sidste, man ser. Optagelser med skjult kamera har vist, at folk altid studerer en bagfra, når man går – især hvis man er kvinde (!).

Nuvel, listen er noget mekanisk, og så afhænger den optimale attitude selvfølgelig også af de konkrete mennesker, man møder og det job, man søger. Mærsk og Mariehønen Børnehave vil sikkert lægge vægt på lidt forskellige indtryk. Men forfatterne hævder alligevel, at langt de fleste pointer om kropssproget er gældende på tværs af køn og kultur.

Det virker lidt politisk ukorrekt at tale om, at ‘noget så primitivt’ som kroppens bevægelser har så stor betydning i vores hverdag, og at det skulle være noget, vi sådan kan tillade os at manipulere med. Men efter at have studeret nonverbal kommunikation, må jeg bare sige, at jeg er blevet ramt af rigtig mange aha-erkendelser. Vi kan simpelthen ikke undgå at kommunikere med vores krop, så vi kan lige så godt være bevidste om det. I starten opleves det måske mekanisk og kunstigt, men det kan trænes – fuldstændig på samme måde, som når vi fx træner anerkendende verbal kommunikation – og efterhånden falder det mere naturligt fx at spejle andres gestik eller søge øjenkontakt.  Vi kan og skal selvfølgelig ikke altid kontrollere de signaler, vi sender. Og kropssprog er heller ikke entydigt – vi kan tage fejl. Men det er da interessant, hvis vi kan bruge kropssproglige færdigheder til at skabe bedre relationer til andre. Både når vi skal være strategiske for egen vindings skyld som i jobsamtalen, men også når vi ønsker at opbygge tillidsfulde relationer til mennesker omkring os eller bare generelt har brug for at udvide vores situationsfornemmelse lidt.

Jeg runder af med et par links om kropssprog. Underholdende og tankevækkende, synes jeg. Værsgo:

Fotos med eksempler på kropssprog: http://listverse.com/2007/11/08/25-examples-of-body-language/

Kropssprog – læg mærke til signalerne: http://www.netdoktor.dk/sex_samliv/fakta/kropssprog.htm

10 råd om kropssprog – særligt til mænd :-) : http://www.dr.dk/mand_cms/da/guider/emnelinje/text/10_trin_kropssprog/kropssprog.asp