De seneste mange måneder har været præget af fyringsrunder og heftige besparelser. Først på det private og nu i stigende grad på det offentlige arbejdsmarked. I såvel mit personlige som mit faglige netværk fylder konkrete afskedigelser og frygten for konsekvenserne af varslede sparerunder: Hvem bliver den næste? Mig eller min sidemand? Hvordan skal jeg overbringe det svære budskab til medarbejderne? Og hvilke organisatoriske efterveer skal vi trækkes med?

Man begynder at udvikle sine egne strategier for at håndtere situationen. Forsøger at kalkulere sin risiko. Prøver at spille sine kort rigtigt over for ledelsen. Holder mund med sine tanker og forsøger at virke selvsikker. Prøver at aflæse de mindste tegn fra ledere eller kollegaer – ved de noget, jeg ikke ved? Energien flyttes gradvist væk fra arbejdet, væk fra det der plejer at være fedt ved jobbet og ved arbejdspladsen.

Jeg har ikke prøvet at miste et job, men jeg har i andre sammenhænge oplevet frygt og afmagt. Følelsen af  at være overladt til andres nåde. Det er ganske forfærdeligt. Det er lidt som om, man udvikler en art tunnelsyn, hvor der ikke er overskud til at fokusere på andet end lige akkurat dét, man selv skal klare nu og her. Den amerikanske psykolog Barbara Fredrickson har forsket i, hvad følelser betyder for vores handlemuligheder og livskvalitet. Hendes forskning peger på præcis denne kobling mellem følelser som frygt, afmagt og vrede og så tunnelsynet. Vores udsyn snævres simpelthen ind, og vi gør os mentalt klar til kamp eller flugt, når vi oplever disse negative følelser. Det kan somme tider være en fordel, fordi vi kan blive mere fokuserede. Men det kan også gøre det meget vanskeligt for os at få øje på nye muligheder. Og at have blik for mennesker omkring os.

Det kan være vanskeligt at bryde de negative tankerækker – især hvis man tumler med dem alene. Min erfaring er dog, at  man kan komme et lille stykke vej, hvis man er opmærksom på følgende  pointer:

  • Gør individuelle strategier til fælles strategier. Individuelle strategier fører til individuelle løsninger. Og ikke så sjældent ender de i opsigelser eller sygemeldinger. Derfor er der meget at hente, hvis man som leder og som arbejdsplads er opmærksom på at få talt sammen om frustrationer – men også om faglig stolthed, håb og om mulige løsninger. Nogle ledere frygter denne type dialog. Man vil ikke love for meget. Og man er usikker på, hvad der sker, hvis man lader følelerne få frit løb. Mit bud er: Der er ikke noget reelt alternativ. De tanker og følelser der følger med svære forandringer, kan ikke ties ihjel - til gengæld skrumper de ofte, når de bliver hørt og anerkendt.
  • Vær opmærksom på fokus.  I enhver forandringsproces findes der noget, vi har kontrol over, noget vi kan have indflydelse på samt noget, der ligger uden for vores indflydelse. Alle dele har betydning for vores trivsel og selvopfattelse. Når vi oplever stress eller utilstrækkelighed, så skyldes det ofte, at vores opmærksomhed primært er rettet på det, der ligger uden for vores indflydelse. Jo mere vi kan acceptere det, vi ikke kan ændre og fokusere på det, vi rent faktisk kan handle på, jo større er sandsynligheden for, at vi trives. Jo bedre muligheder har vi for at at se os selv som aktør frem for offer.
  • Hvor tanker du op? Tænk over hvilke situationer, der giver energi - både på og uden for arbejdet. I svære tider kan det være vigtigt at være ekstra opmærksom på at tanke energidepoterne op – for mig kunne det være med en løbetur om søerne, kaffe med en god ven, en halv time på sofaen med klassisk musik. For dig er det måske noget helt andet. Husk en gang imellem at gøre noget, der ikke tjener andet formål, end at det føles rart.

Held og lykke derude.